Tegneserier

Pedroismens opståen. Ridderen af Purpurbåndet. Onkel Ftata & Fætter Teetah holder Weekend.
De Forsvundne Ynner.
Disse titler bliver nu endelig genudgivet i en samlet udgave under titlen: FTATATEETAH
Klik på forsiden nederst på siden, og læs mere.

< Tilbage
I starten af 70erne var jeg flyttet fra Fyn til København, og havde, som andre håbefulde unge tegnere, været en tur rundt hos diverse forlag med en mappe med tegninger uden det store held.
På et tidspunkt mødte jeg en anden ung tegner fra Fyn, som havde prøvet det samme. Hans navn var John Pedersen. Det viste sig at vi begge var vilde med den amerikanske undergundstegner Robert Crumb. Manden bag bl.a. Mr. Natural og Fritz the Cat.
( Se mere på Crumb Museum ). Han havde, sammen med sin kone Aline, lavet et hæfte der hed Dirty Laundry Comix, hvor de hver især tegnede sig selv, og så at sige talte sammen på papiret. Det var et brud med konventionerne, idet de stilistisk lå langt fra hinanden. Han tegnede fantastisk og hun tegnede som en brækket arm, så hvad udseenet angår, var det en blandet fornøjelse, men selve ideen med at to tegnere med hver sin stil tegnede hver sin hovedperson og skiftedes til at tegne baggrund og bipersoner og gav fanden i æstetikken, fandt både John og jeg meget morsom og inspirerende. Så vi blev enige om at prøve noget lignende.
Vi startede med at tage et stykke papir og tegne 8 tomme rammer op. Jeg tegnede en figur der sagde: "Ja, nu begynder vi bare i det ene hjørne", hvorefter John fik papiret og tegnede sin figur, som sagde: "Ja, ja så gør jeg det da!!". Og sådan fortsatte vi, med at lade papiret gå frem og tilbage over bordet, uden at have den fjerneste anelse om, hvad det skulle ende med. Ren improvisation.
Det morede os så meget, at vi endte med at lave 4 hæfter, som vi udgav på eget forlag, eftersom der ikke var andre, der var interesserede i at udgive det.

Forlaget kom til at hedde Æsels Forlag, fordi John havde en svaghed for æsler, og det første hæfte: "Pedroismens Opståen. En Pedroistisk tegneserie med Onkel Ftatah & fætter Teetah", blev trykt på Kommunikationsfarikken på Christiania. Trykkeren var en ældre flippet fyr, som boede i et skur, sammen med sin kæreste og en døv Grand Danois. I den ene ende af skuret havde de en seng og i den anden ende en offset maskine, og midt imellem spiseplads og køkken. Da hæftet var trykt, samlede vi hæftet selv og gik igang med distributionen. De første eksemplarer fik vi solgt bl.a. via tegneseriebutikkerne Fantask og Pegasus, som var helt nye på det tidspunkt.
Tegneseriebutikker af den art havde man ikke set før i Danmark. Det var altsammen meget undergrund og en dansk aflægger af, hvad der skete i USA på det tidspunkt. Offset maskinen forårsagede faktisk lidt af en revolution på publikationsområdet, idet det pludselig var indenfor økonomisk rækkevidde for alle, at udgive deres tegninger, bøger og plakater uden om de etablerede forlag. Man kan godt sammenligne det lidt med fremkomsten af internettet, som har gjort det muligt for alle at publicere hvad som helst. I USA havde man den gang også et udmærket distributionsnet for undergrundspublikationer via de såkaldte headshops, som i de år var skudt op i de fleste større amerikanske byer. Man kan sige at tegneseriebutikkerne i Danmark udfyldte den rolle, samtidig med at de sørgede for, at man fik mulighed for at følge med i, hvad der skete i undergrunden i San Francisco og andre steder. Det var især Robert Crumb og Gilbert Shelton med Fabulous Furry Freak Brothers, som interesserede os.

På det tidspunkt var Orla Møller forsvarsminister, og han så gerne Christiania nedlagt, så der var en hel del kampe mellem politi og Christianitter, og da bogtrykkeren, som havde trykt vores første hæfte, også trykte Christianias avis, spurgte han om vi ikke ville lave en fortsat tegneserie om konflikten til avisen. Det ville vi gerne, og det blev bagefter til hæftet: "Ridderen af Purpurbåndet", som vi også udgav på Æsels Forlag.

I mellemtiden var John flyttet ind i nogen kælderlokaler i Fredericiagade bagved Amalienborg. Her fik Æsels Forlag foden under eget bord. En af vores venner kendte Olufsen (senere Olufsen Records), som netop var ved at etablere sin egen grammofonpladeforretning Rille Dille, som stadig ligger i Nørregade. Han havde lejligheden fyldt med plader, og havde også en brugt kontor-offset maskine, som bare stod og fyldte op. Den ville han gerne af med, så han forærede os den, og på den blev de næste hæfter trykt. "Onkel Ftata & Fætter Teetah holder Weekend" og "De Forsvundne Ynner".

Klik her og se nogle fotos af John og mig under arbejdet med en af tegneserierne.

En fælles ven, Ole Andersen, var kommet med som praktisk gris, og tog sig af reproarbejde og trykkeri. Ole og John kendte hinanden fra Kolding Kunsthåndværkerskole.
Jeg lavede et stort billede af et æsel i jakkesæt og slips, som blev sat i guldramme og hængt op over skrivebordet. Det var forlagets grundlægger.
Når et hæfte var færdigtrykt, inviterede vi venner og bekendte ned og fik dem tl at hjælpe med at samle og sætte hæfteklammer i. Alle siderne blev lagt op i rækkefølge på et stort bord, og når man havde taget en runde omkring bordet, var et hæfte samlet. Det var vældig hyggeligt. Der gled gerne en del pilsnere og diverse ned samtidig.

Da 70erne lakkede mod enden, begyndte samarbejdet også at lakke mod enden, og Æsels Forlag endte med at gå i opløsning. Desværre, for vi var halvvejs igennem en fjerde tegneserie i Ftatateetah-serien, som meget vel kunne være blevet den bedste af dem.
Der var flere grunde til at det gik sådan, men nogen af dem er for private til, at jeg vil offentliggøre dem her. Som det nogen gange går i ægteskaber, havde dette her sin tid, hvorefter vi måtte gå hver til sit. Men hold da kæft, hvor vi morede os så længe det stod på. Jeg savner ofte den tid.

I sidste halvdel af 70erne var jeg så småt begyndt at lave bestillingsarbejde for et par forlag, og det begyndte at gribe om sig. Det var imidlertid ikke noget, der hjalp til med at holde sammen på forlaget.
En anden ting var, at min storebror Claus Deleuran syntes, at det virkede så sjovt det vi lavede, at han foreslog, at han og jeg prøvede at lave noget lignende sammen. Vi lavede nogen få sider, på samme måde som John og jeg havde gjort. Altså, improvisere fra en ende af, og tegne hver sin hovedperson, og deles om at tegne bifigurer og baggrunde. Det endte med at blive til 3 hæfter om privatdetektiverne, med dæknavnene Pirelli & Firestone, Schiønning & Arvé og Continental & Goodyear, men det er en helt anden historie, som man kan læse om på siden: Pirelli & Firestone.


Mange har spurgt om, hvorfor de hedder Ftatah og Teetah, og det er en længere historie. De skulle jo have et navn de to hovedpersoner, og det grublede vi over meget længe, og der var mange mere eller mindre fantasifulde forslag på bordet. Ret hurtigt lå det imidlertid fast, at det skulle være noget med onkel og fætter, ligesom i Anders And bladet. Et forslag jeg endnu husker er Onkel Runkel og fætter Roe, men det blev forkastet.
Så en aften sad vi og så en gammel indisk film i fjernsynet. Jeg kan ikke huske hvad den hed eller hvad den handlede om, men jeg husker tydeligt at der igennem filmen jævnligt dukkede en ældre kvinde op i baggrunden og råbte "Ftatateetah!" uden at det tilsyneladende havde det mindste med historien at gøre. Det virkede så absurd, og komisk at det gjorde indtryk. Det var i øvrigt ikke en morsom film, vist nok snarere lidt tragisk. Det grinede vi meget af, og inden vi fik set os om, hed vores tegneseriefigurer altså onkel Ftata og fætter Teetah.
Det er altså meget dybt og symbolladet dette her, kan du nok høre ;o)


Skulle du have fået lyst til at læse mere, for ikke at tale om at læse historierne, bliver det nu muligt, idet de bliver genudgivet i april 2006 i en samlet udgave. Se mere
HER.



Læs Racham.dk's anmeldelse af genudgivelsen HER

















FTATATEETAH-serien kommer nu på gaden! For første gang i en samlet udgave!
Klik på billedet og læs mere.



< Tilbage
Tilbage til toppen
© Jesper Deleuran 2004
Sidst revideret: 16/11/07 kl. 20:25