Svenskeren Hans Lindström er en meget morsom tegner. Han har været min yndlingstegner de senere år. Besøg hans hjemmeside www.bonton.se. Her har han altid 20 tegninger liggende, som man kan klikke sig igennem. Der bliver ofte skiftet tegninger ud og hele molevitten bliver skiftet ud en gang om ugen.
Jeg har udvalgt, oversat, tekstet og tilrettelagt en samling af Lindströms tegninger, som er udkommet på forlaget politisk revy 27. maj 2005. 144 sider. Pris kr. 198.
Bogen kan købes hos boghandlere og tegneseriebutikker over hele landet.

Bestil den hos din boghandler, hvis han ikke allerede har skaffet eksemplarer hjem!
Her til højre kan du se forsiden af bogen, og nedenunder et udvalg af tegninger jeg har oversat for sjovs skyld. Nogen af dem er med i bogen.
Tilbage



Lindström har gennem de seneste 10-15 år slået sit navn fast som en af de sjoveste, groveste, platteste, politisk satiriske og samtidig sært poetiske tegnere i Sverige.
Hans streg er særdeles kendt i Sverige, hvor han jævnligt har tegninger i en lang række aviser og blade, lige fra Dagens Nyheter til blade for sygehuslæger og om hundesport.
Blandt vort broderfolk på den anden side af broen, er han enten elsket eller hadet. Lindström er ikke for de gennemsnitlige.
I Danmark er han næsten ukendt, og det forsøger vi at råde bod på med denne udgivelse, som er kommet i stand på min foranledning i samarbejde med forlaget politisk revy og ikke mindst Lindström selv.

Lindströms vej til at blive tegner er kringlet. Efter skolen ernærede han sig igennem mange år med forskellige jobs. Jord- og beton arbejder, chauffør, fabriksarbejder m.m. En dag blev han så træt af sine forskellige jobs, at han sagde til sin kone: “Aldrig mere stempelure”, og så begyndte han at studere. Han var tæt på at blive gymnasielærer,
men begyndte i stedet på en forskeruddannelse i litteratur-
videnskab.

I 1993 var han færdig med at skrive sin doktorafhandling: “Skrattet åt världen i litteraturen”, og tog sin doktordisputats samme år, men doktorgraden blev aldrig brugt, fordi han straks efter tog de indledende skridt til at opfylde en barndomsdrøm: at blive vittigheds- og satiretegner.

Heldigt for de af os, der sætter pris på et godt grin.

Lektørudtalelse
For yderligere oplysninger kan man kontakte forlaget på tlf. 33 91 41 41 eller undertegnede på tlf. 35 37 38 09

Bemærk! Der er kommet helt nye og aktuelle tegninger her på siden. Se lidt længere nede. Apropos terrortruslen i England og Danmark. Og senest balladen om profet-
tegningerne i JP. Nu handler det imidlertid ikke om terror det hele. Kig længere nede på siden. Der tages mange andre emner op.

















































































































































Til toppen

Jesper Deleuran 2005
Sidst revideret: 16/11/07 kl. 18:38